Ofte stillede spørgsmål om Hop ombord

Grundmateriale
 

1. Er det vigtigt, at bogstaverne gennemgås i den rækkefølge, der omtales i materialet?
   
   Det er ikke tilfældigt, at dyrene /bogstaverne ankommer i den rækkefølge, der er beskrevet i materialet. Først ankommer de dyr/bogstaver, der ofte forekommer i små lydrette ord. Det er vigtigt, at børnene straks får en erfaring med, at bogstaverne kan bruges til noget.

 

2. Hvor mange bogstaver anbefales det, at man gennemgår om ugen?
   
   For at man hurtig kan komme i gang med at læse/skrive små lydrette ord, anbefaler vi, at dyrene kommer forholdsvis hurtigt – fx 3 om ugen.

 

3. Hvorfor har I valgt at fokusere på de små bogstaver frem for de store?
   
   Når vi har valgt at fokusere mest på de små bogstaver, er det fordi, det er dem, børnene møder i læsebøgerne.
   Samtidig med præsentationen af det lille bogstav møder børnene dog også det store bogstav (findes i højre hjørne på dyrebilledet).

 

4. Hvorfor er der ikke en historie til alle bogstaverne?
   
   Vi vil gerne lære børnene at kende forskel på konsonanter og vokaler.
   De dyr, der repræsenterer konsonanterne, er historiefortællere.
   De dyr, der repræsenterer vokalerne, er sangere.
   For at gøre lidt mere ud af vokalerne har vi lavet en CD ”Hop om bord og syng med”, hvor hvert dyr, der repræsenterer en vokal, har sin egen sang. Se evt mere her:Musik-CD

 

5. Er det vigtigt, hvordan skibets koøjer fordeles?
   
   Det er ikke vigtigt hvilken kahyt, de forskellige dyr kommer til at bo i, men hvis man lader de ni sangere bo i bunden af skibet (hvor de så kan danne et ”sangkor”), er det med til at gøre det lettere for børnene at skelne mellem konsonanter og vokaler.
    

6. Hvornår begynder man med bogstavsgennemgang i børnehaveklassen?
   
   Det er op til den enkelte underviser at bedømme, hvornår man er klar til bogstavsgennemgangen. Det vigtigste er, at man begynder i en periode, hvor der er tid og plads til at sætte den legende tilgang til bogstaverne i fokus 20-30 minutter om dagen. Det afhænger f.eks. af hvilke andre aktiviteter, der er planlagt, samt hvilken klassesammensætning man har.
   Vi ved, at nogle begynder ved skolestart, andre efter efterårsferien og andre igen efter juleferien.

 

7. Hvordan finder jeg en instruktion, hvor jeg som underviser kan blive fortrolig med dyrenes (bogstavernes) lyde og bevægelser?
   
   Til dette formål har vi lavet en film. Filmen kan ses her: Dyrenes hilsen eller du kan finde filmen på Youtube. Søg ”Hop om bord i lyd og ord - dyrenes hilsen”.

 

Opgavebog
 

1. Hvornår skal jeg præsentere børnene for opgavebogen?
   
   Når børnene er færdige med bogstavsgennemgangen, foreslår vi at give de børn, der kan magte det, mulighed for at begynde på Opgavebog 1 og derved arbejde videre med læse/skrive processen i eget tempo.
   For andre børn vil det naturligvis være påkrævet med ekstra større og evt. repetition på forskellig vis, inden arbejdet med opgavebogen påbegyndes.

 

2. Hvorfor har man ikke lavet opgavebogen som tavlebog?
   
   En tavlebog vil sandsynligvis opfordre til, at alle følges ad og laver den samme side efter en fælles gennemgang for hele klassen. At følges ad vil givetvis være for svært for nogle elever og for let for andre. Bogen er tænkt som et supplerende materiale, hvor hvert barn kan arbejde videre i eget tempo.

 

3. Hvorfor har man brugt de to forskellige a-typer i opgavebogen?
   
   Når læreren gennemgår et nyt bogstav, er det vigtigt at gøre opmærksom på, at alle dyrene har 2 tegn – det lille og det store bogstav (det store står skrevet i øverste højre hjørne på A-4 planchen med dyret).
   
   For nogle af dyrene gælder det, at de har 3 tegn. Det gælder for a, g, æ, å. Her er der nemlig forskel på det bogstav, men skriver og det bogstav, man kan finde i bøgerne, når man skal læse. (Det ekstra tegn står skrevet i øverste venstre hjørne på A-4 planchen).
   
   I opgavebogen skal man både skrive og læse, så her har man brug for at blive fortrolig med begge udgaver af det lille bogstav.
   
   Erfaringen viser, at børnene meget hurtigt er med på tanken om det “ekstra” tegn. De forstår f.eks. godt, at Giraffen Gunnar synes, at det er for svært at skrive, det trykte g og derfor har bestemt sig for en anden måde at skrive på

 

4. Er opgavebog 2 en naturlig fortsættelse af opgavebog 1?
   
   Opgavebog 2 er en del sværere end opgavebog 1.
   
   Den kan med fordel bruges som brobygning til 1.kl.
   
   Vi foreslår, at den bruges i slutningen af børnehaveklassen, hvis man som underviser tænker, at den enkelte elev er klar, ellers er erfaringen, at den egner sig til brug i 1. kl, når eleven har været fortrolig med opgaverne i bog 1.
    

Skrivebogen
 

1. I skrivebogen kommer bogstaverne i en anden rækkefølge, end de gør ved bogstavpræsentationen i grundmappen. Hvorfor?
   
   Skrivebogen er (som alle andre Hop om bord-produkter) tænkt som et hukommelsesstøttende materiale.
   
   Begrundelsen for rækkefølgen af bogstaver i skrivebogen er en anden, end den er ved bogstavsgennemgangen.
   
   I skrivebogen er der fokus på skrivevejen. Dyrene er i skrivebogen inddelt i familier, hvor skrivevejens udgangspunkt er afgørende for hvilken familie, dyret tilhører. Børnene erfarer herved, at det kun er små detaljer, der adskiller bogstavernes form. Den erkendelse gør hele skriveprocessen mere overskuelig for børnene.
   
   Lærervejledning til skrivebogen kan læses HER

 

2. Kan skrivebogen bruges allerede i børnehaveklassen?
   
   Kaptajns Karlsen skrivebog er tænkt som et hukommelsesstøttende materiale.
   
   Vi anbefaler, at man først går i gang med skrivebogen efter forløbet med    bogstavsgennemgang (ikke sideløbende med). Skrivebogen er særdeles velegnet til brobygning. Man kan evt. starte med første halvdel af bogen i børnehaveklassen og fortsætte med anden del (hvor man træner det indlærte) i 1.klasse.
   
   En anden mulighed er at starte med bogen fra starten af 1.kl. Hvis den ligger på bordet første skoledag, er den med til gennem Kaptajn Karlsen og alle dyrene at skabe genkendelse og tryghed hos barnet.

 

Læs let bøger:

 

1. Er sværhedsgraden i læs-let bøgerne stigende?
   
   Læs let bøgerne er delt op i LET-tal.
   De første bøger om Isbjørnen Ib begynder ved Let-tal 6 og den sværeste Holger-bog har lettal 15.
    

2. Hvad er det, der gør, at bøgerne er let læselige?
   
   For det første indeholder bøgerne mange små lydrette ord. For det andet indeholder hver bog en lille afsluttet hverdagshistorie, hvor billederne er med til at understøtte tekstforståelsen. For det tredje har bøgerne en længde, der gør det overskueligt for begynderlæseren selvstændigt at læse en hel bog.
    
3. Hvordan foreslår I, at man kan arbejde med bøgerne?
   
   Det anbefales, at bøgerne bruges til makkerlæsning. Desuden anbefales det at lade barnet læse bogen flere gange. På de sidste sider i hver bog kan barnet udfordres yderligere ved at læse teksten uden billedstøtte.
   
   Bøgerne er også velegnede til læseteater i små grupper, hvor et barn får tildelt rollen som fortæller (læser de sætninger, der ikke er replikker), mens de andre børn får tildelt dyrenes replikker.

 

Skibskisten:
 

1. Er spillene i Kaptajn Karlsens Skibskiste brugbare i forbindelse med differentieret stations-undervisning?
   
   Skibskisten er meget velegnet til differentieret stationsundervisning, da alle spillene i kisten er niveauopdelte.
    

2. Skal jeg genbestille abonnementet til pc-spillet efter et år?
   
   Nej, det er ikke nødvendigt. Ved køb af Skibskisten har man betalt for det første års abonnement. Derefter kører det automatisk videre, indtil man selv opsiger det.
    

3. Kan børnene fortsætte med at arbejde med pc-spillet fra Kaptajn Karlsens Skibskiste i 1. klasse?
   
   Ja, abonnementet gælder for hele skolen, så eleverne kan bruge PC-spillet, så længe de har behov.